Fremvisning

Ønsker du en fremvisning på Mariendalsvej 55, så kan du skrive dig op her.




Bemærk der pt ikke er en dato for rundvisning. Du vil modtage en e-mail med nærmere info og dato, når vi planlægger en rundvisning på Mariendalsvej.

Frederiksberg

Bo centralt på Frederiksberg

Mariendalsvej er beliggende centralt på Frederiksberg og tilbyder sine beboere gode muligheder for indkøb, caféliv, børnehave mm. Mariendalsvej er dessuden i gåafstand til Frederiksberg svømmehal, metro (Nuuks plads) samt Frederiksberg Centret og CBS.

Frederiksberg

Frederiksberg er en selvstyrende bydel og kommune i Storkøbenhavn, omkranset af Københavns Kommune på alle sider.

Bydelen havde per 2018 104.410 indbyggere og er, med et areal på 8,7 km², den tættest befolkede kommune i Danmark.

Velkommen i det grønne

Frederiksberg rummer grønne områder såsom Søndermarken og Frederiksberg Slot, som ligger på toppen af Frederiksberg Bakke med udsigt over Frederiksberg Have. Slottet blev opført i 1699–1703 i italiensk barokstil for Frederik 4. som kongefamiliens sommerslot.

Frederiksberg har et mangfoldigt kulturliv. Det kan man som borger bl.a. opleve via byens mange teatre og kulturtilbud såsom Aveny-T, Riddersalen, Betty Nansen Teatret, Cisternerne, Forum og KU.BE. Foruden en række uddannelsesinstitutioner som f.eks. Copenhagen Business School (CBS), TEC, Københavns Universitet og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Shopping lige om hjørnet

I hjertet af Frederiksberg og i gå-/cykelafstand fra Mariendalsvej ligger Frederiksberg Centret. Her er der 90 butikker samlet på ét sted, og det store udvalg af især modetøjsbutikker og boligtilbehør, samt en Føtex, gør Frederiksberg Centret populært. Frederiksberg Centret har vundet Danmarks bedste shoppingcenter to år i træk, og har i alt vundet hele 10 priser  – både danske og internationale.

Foretrækker du at gå, kan du slentre en tur ned ad Frederiksbergs hyggelige gader, hvor der også er rig mulighed for shopping og dessuden byder på sushirestauranter, cafeer, øko-supermarked og delikatesseforretninger.